DR anmoder om, at jeg fjerner links på min blog

For en lille halv time siden, blev jeg ringet op af en medarbejder fra Danmarks Radio. Jeg husker desværre ikke hans navn, og fik ikke optaget samtalen, så hvis jeg på nogen måde får citeret vedkommende forkert i dette blogindlæg, er han meget velkommen til, ligesom alle andre, at skrive en kommentar.

Han fortalte mig at de havde set, at jeg, i et indlæg, på min blog linkede til en række afsnit af deres julekalender Yallahrup Færgeby. Han syntes at det var fint nok jeg linkede til de afsnit, der allerede var vist i tv, men var ked af, at jeg også linkede til afsnit der ikke endnu havde været vist. Hvortil jeg svarede: “Okay”. Derefter anmodede han mig på det kraftigste til at fjerne disse links. Han gjorde samtidig opmærksom på, at han ikke var jurist, men medarbejder på denne produktion. Jeg fortalte ham, at det var dem selv der havde lagt de afsnit på nettet, og de var offentlige tilgængelige, så de kunne jo bare lade være med at ligge ud. Hans svar til det var, at det ville være irriterende hvis de skulle til at bøvle med mere sikkerhed og det var nemmere at jeg bare fjernede disse links. Han sagde desuden at de blev meget kede af, at jeg ved at ligge disse links på min blog, tog motivationen fra dem for at lave underholdende TV. Jeg sagde at jeg godt kunne li at se lidt forud og havde tænkt at andre måske ville have samme glæde. Jeg gentog desuden, at det var dem selv der har lagt indholdet på nettet. Han sagde, at han ikke var klar over om der var noget juridisk forkert i det jeg havde gjort, og opfordrede mig igen til at fjerne de links, hvortil jeg svarede at jeg ville tage hans henvendelse op til overvejelse. Han prøvede en sidste gang med: “Lover du så at fjerne de links?”, hvortil jeg svarede: “Nej”.

Danmarks Radio har nu allerede fjernet de afsnit der tidligere var lagt online, så de har sådan set selv løst deres problem. Rent teknisk, kan det løses på flere måder, og det er meget nemt. S om hovedregel kan man lade være med at ligge ting på nettet, som ikke skal offentliggøres. En anden hurtig løsning er, at navngive filerne, således man ikke kan gætte sig til det næste afsnit. De filer DR havde lagt ud hed afsnit01.swf, afsnit02.swf … osv.

Jeg synes det er lidt besynderligt at DR vælger at bruge tid på at kontakte mig, frem for at løse problemet hvor det reelt er, nemlig hos dem selv.

Til slut vil jeg gerne sparke lidt gang i en debat på dette område… er det ok at linke til indhold på nettet ? også selvom den part man linker til ikke ønsker det? Er der nogen fortilfælde på dette område?



Kommentarer

  1. Jeg har fundet en beskrivelse af en sag omkring links til krak. Se den her: http://vertikal.dk/a371

    Asger · 2007-12-14 14:01 · #

  2. Det var sjovt så længe det varede :) og det er da godt at de ikke truede med bål og brand.

    dubqnp · 2007-12-14 14:18 · #

  3. Selvfølgelig er det okay. Jeg var blevet sur hvis nogen havde ringet til mig fordi de selv havde et sikkerhedshul i deres system der gjorde at afsnit der ikke burde være tilgængelige ligger frit til download.

    Desuden er din side allerede indekseret i googles cache, så selv hvis du havde fjernet dine links kunne man stadig finde dem. Når noget er lagt ud på nettet kan det ikke kontrolleres. Det burde DR vide.

    codegirl.dk · 2007-12-14 15:09 · #

  4. Det er pinligt, at den ansatte fra Danmarks Radio håndterer sagen på den måde. Som han selv indrømmer, er han ikke jurist og ved ikke, om der er noget ulovligt i sagen (hvilket der næppe kan være, IANAL).

    Han burde i stedet havde kontaktet deres Teknisk Udvikling (eller hvad nu deres IT-afdeling hedder i dag) og bedt dem om en forklaring på, hvorfor folk kan se afsnit som endnu ikke burde være offentligt tilgængelige.

    Hans svar til det var, at det ville være irriterende hvis de skulle til at bøvle med mere sikkerhed og det var nemmere at jeg bare fjernede disse links.

    Det er tydeligt, at han ikke har forstået problemet. Det løser ikke problemet, at disse links bliver fjernet fra denne side. Som en anden kommentator har udpeget, er siden allerede indekseret af Google, men hvad værre er, så kan alle bare finde de links selv. Adresserne på disse afsnit er blot nummereret fortløbende. Derfor kan selv en fjerdeklasses elev regne ud, at hvis afsnittet for 1. december har filnavnet afsnit01.swf, og afsnittet for 2. december har filnavnet afsnit02.swf; så har de resterende afsnit nok filnavnene afsnit03.swf .. afsnit24.swf.

    Danmarks Radio burde slet ikke have lagt de ikke-offentliggjorte afsnit på deres webserver.

    Når vi nu er i gang med lidt DR-bashing, så vil jeg lige smide et link til et aktuelt blog-indlæg om Danmarks Radios nye satsning.

    Thomas Damgaard · 2007-12-14 15:58 · #

  5. Hvorfor skal vi lege gemmeleg med DR?

    De skulle bere lægge rub og stub på en FTP-server, incl. alle hørespil de overhovedet har på lager.

    — Tranberg · 2007-12-14 21:37 · #

  6. Er dette ikke bare jer der overreageret. Medarbejden ved dr har opdaget at du har liket, hvilke sådanset er godt nok. Han synes at det var synd hvis alle kunne finde linksen ved hjælp af din side og beder dig derfor om at fjerne linksene. Da du åbentbart ikke ønskede at fjerne linksene, hvad end dit motiv så måtte være, så har han kontaktet DRs IT afdeling og fået den til at fikse problemet.

    Jeg vil da give medarbejderen ret i at det var meget nemmere (i det mindste for DR) at du fjernede linksene end at de skulle til at døje med at lave det om.

    Du er selvfølgelig i din gode ret til at beholde linksene, på trods af opfordringen fra DRs medarbejder, men det sigere mere om dig end om DR.

    Iøvrigt codegirl.dk så er der jo ikke tale om et sikkerhedshul, men bare et smart hack for at gøre det nem at publicere næste dags afsnit.

    Til Thomas Damgaard
    >Det er tydeligt, at han ikke har forstået problemet
    Nej han har ikke forstået problemet, fordi han er ikke tekniker, vi kan ikke forvente at ALLE har den en teknisk forståelse af hvordan verden hænger sammen.

    — Peter Hansen · 2007-12-15 15:11 · #

  7. Tjo Peter…men jeg vil nu i al overskuelig fremtid synes, at opdager man at nogen linker til noget som man ikke ønsker at der bliver linket til, så ‘fjerner’ man det pågældende indhold fra nettet.

    I det aktuelle eksempel, så råber man til en DR-tekniker at; ‘man skal fandme ikke kunne linke til fremtidige afsnit af Yallahby!’.

    Det må altså være nemmere og mere cost-efficent end at pløre hele nettet igennem hver dag og prøve at finde ud af om nogle linker til noget man ikke vil ha’ at der bliver linket til – og så bruge tid på at ringe folk op og sige at de skal fjerne link.

    Joachim · 2007-12-16 04:36 · #

  8. Joachim: “Det må altså være nemmere og mere cost-efficent end at pløre hele nettet igennem hver dag og prøve at finde ud af om nogle linker til noget man ikke vil ha’ at der bliver linket til – og så bruge tid på at ringe folk op og sige at de skal fjerne link.”

    Ja, for det jo helt sikkert sådan man arbejder hos DR. Man bruger al sin tid på at rode rundt på nettet, kun for at finde sider hvis indhold kompromitterer et eller andet så man kan ringe til folk og skælde dem ud.

    Kom over det, folkens. Hvis det var jer der havde været ude for det samme ville i også spørge om ikke “synderen” ville være sød at hjælpe. Også selvom I i praksis selv var ude om det. Omvendt er det da også klart at Asger står fast på at fremvise eksklusivt indhold før alle andre.

    — Mikkel · 2007-12-18 10:39 · #

  9. Jeg er nu ret sikker på at jeg ikke ville kontakte “synderen”, men løse problemet hos mig selv.

    Asger · 2007-12-19 22:40 · #

  10. Du er jo nok i din gode ret, og nettet er vores allesammens, hallejuja…

    Man kunne måske gætte på, at det ikke var ligetil for DR at fjerne de pågældende afsnit, ellers havde de nok ikke kontaktet dig. Uden jeg i øvrigt har noget med DR at gøre, vil jeg vædde resterne af min julemad på, at DR ikke har haft tid/mandskab til at ændre deres system på denne side af nytår, og så er den eneste løsning vel at forsøge at tage en stille og rolig snak med dig.
    Eller også så er statsmonopolet, der forsøger at tryne Asger Pedersen personligt. – Bedøm selv -. Jeg ville have fjernet links stille og roligt fra min blog, hvis jeg altså havde en.

    Det er trods alt DR’s koncept og ide, og det jeg ville respektere, i stedet for at gøre et stort nummer ud af det.

    — Lasse · 2007-12-26 16:23 · #

Textile hjælp