Opfølgning på debatten omkring DR2's julekalender

For nogle dage siden skrev jeg et blogindlæg omkring et opkald, jeg fik fra Danmarks Radio, hvor de opfordrede mig til at fjerne links til deres kommende afsnit af Yallahrup Færgeby, som jeg havde lagt ud. Siden er der blevet skrevet og debateret en del både på bloggen her, på oschlag.dk og på http://ing.dk/artikel/84178.

I bund og grund er formålet, at vise at hvis DR ikke ønsker at de afsnit der har lagt på nettet skal være offentlig tilgængelige, så har de godt og grundtigt kvajet sig. Samtidig skød jeg en debat igang omkring folks ret til at linke til andre ting, og det er der mange der har haft en mening om. Det er ikke min intention at irritere DR ved at have lagt disse links online, men istedet at påvise, at de har et problem. Hvis jeg på baggrund af deres henvendelse fjernede det på min blog de bad om, ville jeg samtidig fjerne min påvisning af deres manglende kompetence og derved ville det egentlige problem nok ikke blive løst.

Nu kan man så spørge sig selv om DR så fik løst problemet? De links jeg lagde ud virker ikke mere, men hvad har DR gjort? Det har jeg selvfølgelig undersøgt, og det har vist sig, at de endnu engang har klokket i det.

Istedet for at filnavnene på de afsnit de ligger ud, har konventionen afsnit[nr].swf eksempelvis afsnit01.swf, så har de nu valgt at kalde filerne afsnit[nr]_[titel]xyz.swf. Det tager ikke mange sekunder at slå op i ugens tv-program og finde ud af hvad titlen på det næste afsnit er.

Så kære DR, jeres problem er meget nemt at løse, og da I tilsyneladende ikke selv kan finde ud af at det, vil jeg meget gerne komme forbi DR-byen og forklare jer hvordan I gør.



Kommentarer

  1. Hej, hvordan er linket så til de afsnit med æøå i titlen, samt titler der består af to ord ?? kan ikke lige hitte ud af dem.

    /Carsten

    — Carsten L · 2007-12-17 10:16 · #

  2. Kære Asger!
    Jeg så debatten i Inginøren og syntes den er interesant. Jeg selv vil da aldrig lægge en side ud jeg ikke ønsker at folk skal se, ren tåbelighed – eller måske en form for bekvemmelighed, det er det nemmeste at gøre arbejdet færdig.

    Jeg selv linker til mange steder og det er yders sjælden jeg har spurgt først, det har mest været om jeg må bruge en hjælpeorganitations bomærke i min link for ikke at krænke ophavsrettighederne (for meget;-)). det er en kæmpe fordel med mange links til ens hjemmeside – så “tror” GOOGLE jo at det er en meget interesant side.

    Glædelig jul

    Erling

    Erling Klingberg Jensen · 2007-12-17 21:48 · #

  3. Hej Carsten,

    Jeg har ikke selv prøvet dem med æøå. Det kan være DR er ved at tage sig sammen, og giver filerne nogle navne, så man ikke kan gætte sig til dem. Da jeg skrev dette blogindlæg så jeg, at afsnit 15 hed afsnit15_pusherxyz.swf og gættede mig derfor til at afsnit 17 måtte hedde afsnit17_bogluderxyz.swf, hvilket var rigtigt. Kan ikke umiddelbart få lov at se de næste afsnit lige nu, så enten har DR få løst problemet eller også har de ikke lagt flere afsnit online.

    Hilsen Asger

    Asger · 2007-12-17 22:00 · #

  4. Hej Erling,

    Tak for din hilsen. Kan se på din hjemmeside at du skriver om en masse spændende steder bla. Nepal. Jeg står nemlig selv og skal en tur til Nepal, så det var meget rart at få lidt fakta, om landet, på din hjemmeside.

    Glædelig jul til dig også.

    Hilsen Asger

    Asger · 2007-12-17 22:03 · #

  5. “Så kære DR, jeres problem er meget nemt at løse, og da I tilsyneladende ikke selv kan finde ud af at det, vil jeg meget gerne komme forbi DR-byen og forklare jer hvordan I gør.”

    Kære Asger, det er jo i alles interesse at URL’er på nettet bliver så fucked up og idiotiske at de ikke er til at huske igen, eller hvad?

    Måske du kan blive inviteret ud i DR Byen så du kan se og forstå hvorfor man gør som man gør. Så kan det være du vil være lidt mindre skråsikker omkring de ting.

    — Mikkel · 2007-12-18 10:46 · #

  6. Hej Mikkel,

    For det første skriver jeg jo ikke i min kommentar, noget om hvilken løsning jeg vil anbefale. Derfor er det måske lidt forkert af dig at antage, at jeg synes de skal lave URL’erne mere kompliceret. De kunne også bare lade være med at ligge filerne ud. For det andet, er det problem du nævner: “URL’er på nettet bliver så fucked up og idiotiske at de ikke er til at huske igen”, slet ikke relevant her, da disse links findes i en XML-fil som bliver læst af en flash-player. Derved er der idag ikke nogen brugere der skal huske eller taste disse URL’er. Så kan ikke helt følge din kritik.

    Asger · 2007-12-19 22:37 · #

Textile hjælp